tirsdag den 25. september 2012
Farvel Bolivia! Hej Argentina!
Så blev det tid til 3. opdatering!
Jeg er nu i Buenos Aires, som er en fantastisk, travl og larmende storby! Men for at starte med begyndelsen tog jeg fra Uyuni til Tupiza, hvor jeg sammen med en australsk pige og en fransk gut tog på en tur omkring byen. Turen var en triatlon, hvilket vil sige, at vi først kørte 3-4 timer i jeep, red på heste (!!) i 2,5 time og til sidst kørte ned ad et bjerg på mountainbike i en time. Det var så fedt det hele!
Landskabet er utroligt og kendt som Bolivias vilde vest, hvor Butch Cassidy og Sundance Kid levede. Det var min første ridetur nogensinde, så jeg var lidt nervøs, men hesten var så sød og rolig, og detalje: jeg havde glemt, jeg er allergisk over for heste, ups :P Men det gik! Og mountainbike-turen var for vild! Man var nødt til at holde på bremsen hele vejen ned, men det var så sjovt!
Dagen efter tog jeg til Villazón, som ligger lige til den argentinske grænse og så videre til Salta, hvor jeg for første gang rigtigt oplevede Argentina. Jeg kom smertefrit over grænsen, og kunne se tilbage på Bolivia som et overstået og uforglemmeligt kapitel!
Salta er en forholdsvis stor by, og jeg endte med at være der 2 nætter. Dagen efter ankomst mødte jeg et hollandsk par på mit hostel og vi gik lidt rundt i byen, og besluttede os for at besøge et udsigtspunkt, så i 35 graders varme gik vi 1070 trin - puuuh! Dagen derpå tog jeg på en tur til en lille by, Cachi, og vejen derhen var det smukkeste. Naturen bød på kaktusser i hobetal samt vilde vicuñas, som er en slags lama. Da vi kom til byen, skulle vi have frokost, og Argentina er jo kendt for kød og grill, så jeg fik selvfølgelig serveret en lammekølle på størrelse med halvdelen af mit hoved! Jeg spiste næsten op!! I løbet af dagen begyndte det at blæse op, og da vi kom tilbage til Salta var der vild storm og der lå palmetræer mange steder. Der var stadig 35 grader og pga. tørke var der skovbrand i udkanten af byen!
Jeg tog til Buenos Aires dagen efter med luksusbus (film, god mad og vin) og efter 19 timer var jeg fremme! Om aftenen mødtes jeg med en dansk pige, som studerer her, og som vil vise mig rundt de kommende dage, så det er cool.
I eftermiddags kom vi tilbage til BA efter at have tilbragt weekenden i Puerto Iguazú, hvor der er det smukkeste vandfald! Det var mig, Melissa (den danske pige), Max (hendes roommate) og Pauline, som vi mødte på bussen. Vi tog af sted fredag eftermiddag og var fremme lørdag morgen, hvor vi tog til Parque Nacional Iguazú, som er den argentinske side af vandfaldet. Vi var der i 8 timer, for det var bare så smukt! Vi tog en tur i speedbåd og kom næsten helt under et af vandfaldene (bikini var et must!) og vi tog utallige billeder!
Søndag besøgte vi den brasilianske side, som giver et større overblik over vandfaldet. Turen startede lidt dumt, for jeg havde lidt problemer med at komme ind. Da jeg krydsede grænsen fra Bolivia, fik jeg åbenbart ikke et indgangsstempel - af en eller anden grund! Det kostede mig så ca. 300 kr., da vi skulle til Brasilien! Buschaufføren og grænsevagten grinede ad mig bag min ryg, og jeg var skide sur, men var nødt til at styre mig. Der lærte jeg lige hvor fucked up landet ordensmagt og økonomi er! De mænd har sikkert købt sig en god flaske whisky for de penge! MEN da vi kom af sted og så vandfaldet fra en anden vinkel glemte jeg det lidt og nød synet! SÅ smukt!!
Vi tog hjem mandag eftermiddag, så vi havde en hel dag i Puerto Iguazú, hvor vi besøgte Punto de Tres Fronteras, hvor Argentina, Brasilien og Paraguay mødes!
Vejret var perfekt alle 3 dage - 30 grader! Derefter tilbage til BA, hvor her er mega koldt!
Jeg sover i Melissas lejlighed indtil jeg tager videre, hvilket nok er i weekenden. Det bliver enten til Rosario, kendt som Che Guevarras fødested, eller Puerto Madryn hvor man kan se hvaler og pingviner. Der er så mange valgmuligheder :)
Hav det godt
torsdag den 13. september 2012
Saa kom 2. opdatering endelig! Beklager ventetiden!
Jeg tog afsked med min skoenne vaertsfamilie i mandags efter at have boet hos dem i en maaned, og det har bare vaeret en helt fantastisk oplevelse! De har kun vaeret aabne, venlige, ydmyge og som en familie for min i al den tid, saa jeg vil virkelig gerne tilbage og besoege dem igen. Jeg haaber, jeg kan finde lidt tid i november efter at have besteget Machu Picchu (oh yes, jeg skal paa en haard 4 dages hike!) og efter at have krydset Lake Titicaca. Det maa jeg lige se, naar tiden naermer sig!
Ellers har jeg det fantastisk! I slutningen af august tog jeg til Potosí, som er verdens hoejeste by med 4.060 meter! Planen var at tage ned i soelvminerne, men fordi jeg blev saa syg pga. hoejden, blev det desvaerre ikke til noget. Byen var virkelig ikke noget specielt, og de fleste backpackers tager dertil for at besoege minerne, men mit besoeg dér var ikke helt saa skidt, at det ikke var godt for noget! Jeg moedte to soede britiske piger, som jeg gik rundt i byen med, og den ene arbejder nu i Araquipa i Peru, saa planen paa laengere sigt er at besoege hende. Paa hostellet moedte jeg Phil, fin gut fra England, som jeg bare klikkede med! Han skulle tilfaeldigvis til Sucre samme tid som mig, saa vi fulgtes ad, og endte med at tage til La Paz sammen. Jeg var stadig syg, men vi formaaede alligevel at faa set noget af byen (og han fejrede sin foedselsdag ved at cykle ned ad "Verdens farligste vej")! La Paz er en stor, larmende, men dejlig by! Efter La Paz tog jeg tilbage til Sucre, hvor jeg holdt afskedsgrill med familien, og den sidste aften fejrede vi nede i centrum, hvor folk varmede op til den traditionelle festival!
Den sidste dag tog jeg ogsaa til det store marked, Tarabuco, som er et par timer fra Sucre. Dér moedte jeg nogle dejlige mennesker - bl.a. to par, der rejser verden rundt i hhv. 13 og 18 mdr.! Puuh, jeg blev misundelig! Og en pige, der ogsaa rejser alene, saa vi aftalte at tage til Uyuni sammen, hvor jeg befinder mig nu. I eftermiddags (torsdag den 13.) kom vi tilbage til hostellet efter 3 dage paa farten rundt omkring Uyuni. Vi startede tirsdag formiddag (chauffoer + 6 backpackers) med at besoege tog-kirkegaarden. Det er gamle, rustne togsaet, der er blevet efterladt i oerknen - det var ret sjovt at se! Derefter tog vi til Salar de Uyuni, som er verdens stoerste saltoerken (der eksporteres mange mio. tons salt hvert aar). Det var et ubeskriveligt syn! Hvidt saa langt oejet raekker, og det lignede naesten et snelandskab med sneklaedte bjerge/vulkaner i baggrunden. Om et par mdr. naar sommeren begynder, begynder regntiden ogsaa, og saa er hele saltoerkenen forvandlet til en saltsoe! Vi tog en masse billeder (det var svaert at lade vaere!), og solen var saa skarp, saa faktor 45 kom i brug ;) Omraadet er sindssygt stort, saa vi koerte meget den dag for at ankomme til de naeste destinationer, som var hhv. et bjerg med op til 6-meter hoeje kaktusser, og det hotel hvor vi skulle sove. Murstene, pillerne der holdt taget og sengene var lavet af salt, saa det var en ret speciel fornemmelse at vaere der.
Onsdag morgen stod vi mega tidligt op og forlod hotellet inden solopgang kl. 6. Vi havde en ret stram tidsplan den dag - vi skulle igen koere ret langt, og vi havde mange ting at se. Vi saa flere lagunaer, hvor 3 forskellige slags flamingoer holder til. Det var et vildt syn! Vi koerte forbi en orken, der hedder Salavador Dalí oerknen, fordi den er fuld af vulkanske sten, der kunne vaere taget ud af et Dalí-maleri! Til sidst besogte vi en dejlig varmekilde, hvor man kunne bade, og vi koerte op paa toppen af en vulkan, der havde sprudlende geysere paa toppen. Det var som at vaere paa en anden planet. Dagen endte paa et hotel i midten af no where, hvor man kunne faa et varmt bad (5 minutter) og hvor der kun var elektricitet fra 19-21.30 ;) I dag skulle vi "bare" se nogle oldgamle vaegmalerier og besoege Laguna Colorada (den roede laguna), hvor flamingoerne var mere lyseroede end noget andet sted! Chauffoeren fortalte, at man om sommeren kan opleve 40.000 flamingoer dér!
Alt i alt har det vaeret nogle fantastiske dage med ubeskrivelige syn og godt selskab! I morgen gaar turen til Tupiza og derefter laengere sydpaa til Argentina. Planen er at besoege en dansk pige i Buenos Aires, som jeg er kommet i kontakt med paa en backpacker-hjemmeside. Hun studerer dér i oejeblikket, og vi tager saa over mod den brasilianske side til en by, der hedder Puerto Iguazú for at se det stoerste og smukkeste vandfald. Jeg kan ikke vente!
Jeg haaber, I alle har det godt! Det har jeg i hvert fald!!
Mange tanker, Mette <3
Jeg tog afsked med min skoenne vaertsfamilie i mandags efter at have boet hos dem i en maaned, og det har bare vaeret en helt fantastisk oplevelse! De har kun vaeret aabne, venlige, ydmyge og som en familie for min i al den tid, saa jeg vil virkelig gerne tilbage og besoege dem igen. Jeg haaber, jeg kan finde lidt tid i november efter at have besteget Machu Picchu (oh yes, jeg skal paa en haard 4 dages hike!) og efter at have krydset Lake Titicaca. Det maa jeg lige se, naar tiden naermer sig!
Ellers har jeg det fantastisk! I slutningen af august tog jeg til Potosí, som er verdens hoejeste by med 4.060 meter! Planen var at tage ned i soelvminerne, men fordi jeg blev saa syg pga. hoejden, blev det desvaerre ikke til noget. Byen var virkelig ikke noget specielt, og de fleste backpackers tager dertil for at besoege minerne, men mit besoeg dér var ikke helt saa skidt, at det ikke var godt for noget! Jeg moedte to soede britiske piger, som jeg gik rundt i byen med, og den ene arbejder nu i Araquipa i Peru, saa planen paa laengere sigt er at besoege hende. Paa hostellet moedte jeg Phil, fin gut fra England, som jeg bare klikkede med! Han skulle tilfaeldigvis til Sucre samme tid som mig, saa vi fulgtes ad, og endte med at tage til La Paz sammen. Jeg var stadig syg, men vi formaaede alligevel at faa set noget af byen (og han fejrede sin foedselsdag ved at cykle ned ad "Verdens farligste vej")! La Paz er en stor, larmende, men dejlig by! Efter La Paz tog jeg tilbage til Sucre, hvor jeg holdt afskedsgrill med familien, og den sidste aften fejrede vi nede i centrum, hvor folk varmede op til den traditionelle festival!
Den sidste dag tog jeg ogsaa til det store marked, Tarabuco, som er et par timer fra Sucre. Dér moedte jeg nogle dejlige mennesker - bl.a. to par, der rejser verden rundt i hhv. 13 og 18 mdr.! Puuh, jeg blev misundelig! Og en pige, der ogsaa rejser alene, saa vi aftalte at tage til Uyuni sammen, hvor jeg befinder mig nu. I eftermiddags (torsdag den 13.) kom vi tilbage til hostellet efter 3 dage paa farten rundt omkring Uyuni. Vi startede tirsdag formiddag (chauffoer + 6 backpackers) med at besoege tog-kirkegaarden. Det er gamle, rustne togsaet, der er blevet efterladt i oerknen - det var ret sjovt at se! Derefter tog vi til Salar de Uyuni, som er verdens stoerste saltoerken (der eksporteres mange mio. tons salt hvert aar). Det var et ubeskriveligt syn! Hvidt saa langt oejet raekker, og det lignede naesten et snelandskab med sneklaedte bjerge/vulkaner i baggrunden. Om et par mdr. naar sommeren begynder, begynder regntiden ogsaa, og saa er hele saltoerkenen forvandlet til en saltsoe! Vi tog en masse billeder (det var svaert at lade vaere!), og solen var saa skarp, saa faktor 45 kom i brug ;) Omraadet er sindssygt stort, saa vi koerte meget den dag for at ankomme til de naeste destinationer, som var hhv. et bjerg med op til 6-meter hoeje kaktusser, og det hotel hvor vi skulle sove. Murstene, pillerne der holdt taget og sengene var lavet af salt, saa det var en ret speciel fornemmelse at vaere der.
Onsdag morgen stod vi mega tidligt op og forlod hotellet inden solopgang kl. 6. Vi havde en ret stram tidsplan den dag - vi skulle igen koere ret langt, og vi havde mange ting at se. Vi saa flere lagunaer, hvor 3 forskellige slags flamingoer holder til. Det var et vildt syn! Vi koerte forbi en orken, der hedder Salavador Dalí oerknen, fordi den er fuld af vulkanske sten, der kunne vaere taget ud af et Dalí-maleri! Til sidst besogte vi en dejlig varmekilde, hvor man kunne bade, og vi koerte op paa toppen af en vulkan, der havde sprudlende geysere paa toppen. Det var som at vaere paa en anden planet. Dagen endte paa et hotel i midten af no where, hvor man kunne faa et varmt bad (5 minutter) og hvor der kun var elektricitet fra 19-21.30 ;) I dag skulle vi "bare" se nogle oldgamle vaegmalerier og besoege Laguna Colorada (den roede laguna), hvor flamingoerne var mere lyseroede end noget andet sted! Chauffoeren fortalte, at man om sommeren kan opleve 40.000 flamingoer dér!
Alt i alt har det vaeret nogle fantastiske dage med ubeskrivelige syn og godt selskab! I morgen gaar turen til Tupiza og derefter laengere sydpaa til Argentina. Planen er at besoege en dansk pige i Buenos Aires, som jeg er kommet i kontakt med paa en backpacker-hjemmeside. Hun studerer dér i oejeblikket, og vi tager saa over mod den brasilianske side til en by, der hedder Puerto Iguazú for at se det stoerste og smukkeste vandfald. Jeg kan ikke vente!
Jeg haaber, I alle har det godt! Det har jeg i hvert fald!!
Mange tanker, Mette <3
Abonner på:
Opslag (Atom)