Saa kom 2. opdatering endelig! Beklager ventetiden!
Jeg tog afsked med min skoenne vaertsfamilie i mandags efter at have boet hos dem i en maaned, og det har bare vaeret en helt fantastisk oplevelse! De har kun vaeret aabne, venlige, ydmyge og som en familie for min i al den tid, saa jeg vil virkelig gerne tilbage og besoege dem igen. Jeg haaber, jeg kan finde lidt tid i november efter at have besteget Machu Picchu (oh yes, jeg skal paa en haard 4 dages hike!) og efter at have krydset Lake Titicaca. Det maa jeg lige se, naar tiden naermer sig!
Ellers har jeg det fantastisk! I slutningen af august tog jeg til Potosí, som er verdens hoejeste by med 4.060 meter! Planen var at tage ned i soelvminerne, men fordi jeg blev saa syg pga. hoejden, blev det desvaerre ikke til noget. Byen var virkelig ikke noget specielt, og de fleste backpackers tager dertil for at besoege minerne, men mit besoeg dér var ikke helt saa skidt, at det ikke var godt for noget! Jeg moedte to soede britiske piger, som jeg gik rundt i byen med, og den ene arbejder nu i Araquipa i Peru, saa planen paa laengere sigt er at besoege hende. Paa hostellet moedte jeg Phil, fin gut fra England, som jeg bare klikkede med! Han skulle tilfaeldigvis til Sucre samme tid som mig, saa vi fulgtes ad, og endte med at tage til La Paz sammen. Jeg var stadig syg, men vi formaaede alligevel at faa set noget af byen (og han fejrede sin foedselsdag ved at cykle ned ad "Verdens farligste vej")! La Paz er en stor, larmende, men dejlig by! Efter La Paz tog jeg tilbage til Sucre, hvor jeg holdt afskedsgrill med familien, og den sidste aften fejrede vi nede i centrum, hvor folk varmede op til den traditionelle festival!
Den sidste dag tog jeg ogsaa til det store marked, Tarabuco, som er et par timer fra Sucre. Dér moedte jeg nogle dejlige mennesker - bl.a. to par, der rejser verden rundt i hhv. 13 og 18 mdr.! Puuh, jeg blev misundelig! Og en pige, der ogsaa rejser alene, saa vi aftalte at tage til Uyuni sammen, hvor jeg befinder mig nu. I eftermiddags (torsdag den 13.) kom vi tilbage til hostellet efter 3 dage paa farten rundt omkring Uyuni. Vi startede tirsdag formiddag (chauffoer + 6 backpackers) med at besoege tog-kirkegaarden. Det er gamle, rustne togsaet, der er blevet efterladt i oerknen - det var ret sjovt at se! Derefter tog vi til Salar de Uyuni, som er verdens stoerste saltoerken (der eksporteres mange mio. tons salt hvert aar). Det var et ubeskriveligt syn! Hvidt saa langt oejet raekker, og det lignede naesten et snelandskab med sneklaedte bjerge/vulkaner i baggrunden. Om et par mdr. naar sommeren begynder, begynder regntiden ogsaa, og saa er hele saltoerkenen forvandlet til en saltsoe! Vi tog en masse billeder (det var svaert at lade vaere!), og solen var saa skarp, saa faktor 45 kom i brug ;) Omraadet er sindssygt stort, saa vi koerte meget den dag for at ankomme til de naeste destinationer, som var hhv. et bjerg med op til 6-meter hoeje kaktusser, og det hotel hvor vi skulle sove. Murstene, pillerne der holdt taget og sengene var lavet af salt, saa det var en ret speciel fornemmelse at vaere der.
Onsdag morgen stod vi mega tidligt op og forlod hotellet inden solopgang kl. 6. Vi havde en ret stram tidsplan den dag - vi skulle igen koere ret langt, og vi havde mange ting at se. Vi saa flere lagunaer, hvor 3 forskellige slags flamingoer holder til. Det var et vildt syn! Vi koerte forbi en orken, der hedder Salavador Dalí oerknen, fordi den er fuld af vulkanske sten, der kunne vaere taget ud af et Dalí-maleri! Til sidst besogte vi en dejlig varmekilde, hvor man kunne bade, og vi koerte op paa toppen af en vulkan, der havde sprudlende geysere paa toppen. Det var som at vaere paa en anden planet. Dagen endte paa et hotel i midten af no where, hvor man kunne faa et varmt bad (5 minutter) og hvor der kun var elektricitet fra 19-21.30 ;) I dag skulle vi "bare" se nogle oldgamle vaegmalerier og besoege Laguna Colorada (den roede laguna), hvor flamingoerne var mere lyseroede end noget andet sted! Chauffoeren fortalte, at man om sommeren kan opleve 40.000 flamingoer dér!
Alt i alt har det vaeret nogle fantastiske dage med ubeskrivelige syn og godt selskab! I morgen gaar turen til Tupiza og derefter laengere sydpaa til Argentina. Planen er at besoege en dansk pige i Buenos Aires, som jeg er kommet i kontakt med paa en backpacker-hjemmeside. Hun studerer dér i oejeblikket, og vi tager saa over mod den brasilianske side til en by, der hedder Puerto Iguazú for at se det stoerste og smukkeste vandfald. Jeg kan ikke vente!
Jeg haaber, I alle har det godt! Det har jeg i hvert fald!!

Mange tanker, Mette <3