Welcome to the jungle! Nationalparken Manu

Mit allersidste eventyr i Sydamerika i denne omgang: 4 dage/3 nætter i junglen/Nationalparken Manu. Jeg blev hentet på mit hostel kl. 5.45 torsdag morgen, og mødte resten af gruppen, der i alt bestod af 6 personer: et ældre russisk par (hvor manden selvfølgelig hed Boris!) og tre unge hollandske piger. Første stop var den lille landsby, Ninamarca, hvor vi så små lerhytter, hvor man plejede at opbevare de døde. Derefter kørte vi i junglen i mange timer og så en enkelt, men stor abe og mange fugle, bl.a. kolibrier og Perus røde nationalfugl, der har det charmerende navn Cock of the Rock! Første nat tilbragte jeg i min egen træhytte med myggenet over sengen. Næste morgen stod vi op 6.30 og kørte i bjergene et par timer indtil vi nåede ned til vandet, hvor en båd ventede på os. Vi sejlede på amazonas ud til et lille stykke strand, hvor vi badede, indtil det begyndte at øsregne. Vi sejlede videre og efter det havde klaret op, nåede vi frem til lodgen, hvor vi skulle tilbringe de næste to nætter. Vi spiste frokost og slappede af indtil 15.30, hvor vi skulle have gået rundt i junglen. Vores guide bad os vente 40 min., fordi det så ud til at trække op til regn. Vi endte med at vente i 3,5 timer, fordi guiden var taget af sted i båden efter noget, og motoren var gået i stykker midt på floden. Da han kom tilbage, var det jo bælgragende mørkt, men ikke desto mindre skulle ud at gå i junglen. Det regnede heldigvis ikke, men det føltes som at gå rundt i et drivhus. Vi så nogle store og giftige edderkopper, ildfluer, en tudse, en lille orm med lys i begge ender og hørte en abe, men så den ikke. Det var en ret glat og til tider udfordrende rute, som vores guide skar sig igennem med sin machete, men så har man da prøvet det! Vi gik rundt i et par timer, og undervejs lykkedes det en af de hollanske piger at falde intet mindre end fire gange. Den ene gang var som taget ud af en tegnefilm, hvor hun faldt halvvejs igennem en rådden træstamme, som vi skulle gå over. Hun sad næsten fast, og havde fået en masse træflis ned i bukser og underbukser, så hun brugte resten af turen på at gå og pille sig i numsen, mens jeg gik bag hende og kunne næsten ikke holde masken - og er færdig af grin, mens jeg skriver det her! Og så hedder hun Baloo - det bliver ikke bedre! Lørdag skulle vi være stået op kl. 4.30 for at se en speciel slags fugl, der spiser mudder eller ler (!?), men det øsede ned, tordnede og lynede, så det blev udsat til søndag morgen. I stedet fik vi lov til at sove længe, og da det var holdt op med at regne lidt efter ni, tog vi ud i junglen igen. Vi gik i fem timer, først op og så ned. Det var hårdt pga. den høje luftfugtighed og mudrede stier. Vi var tilbage i lodgen for at spise frokost og så var det af sted igen, men denne gang i båd for vi skulle ud på en anden ø. Vi så flere slags fugle, sommerfugle, en nuttet lille abe og to giftige slanger. Søndag skulle vi have set de fugle, vi gik glip af lørdag morgen, men igen igen regnede det, så i stedet satte vi kursen mod Cuzco. Det var en stor oplevelse at være i junglen, men det var godt at komme tilbage til den moderne verden igen. På torsdag flyver jeg til Lima og så hjem til Danmark fredag morgen. Det har været helt utroligt at rejse rundt herovre, og jeg har set mange fantastiske ting og mødt mange dejlige mennesker! Så dette er enden på min rejseblog - tak fordi I læste med og vi ses snart! Kærlighed!

Inca Trail, Machu Picchu og Wayna Picchu

ENDELIG! Machu Picchu! Det, som jeg havde ventet på med spænding i mange mange måneder! Jeg havde jo valgt Inca Trail, fordi det skulle være en hård og udfordrende, men smuk vej til et af verdens syv vidundere. Jeg var til briefing hos rejsebureauet i Cuzco onsdag aften og kunne se, at 4 danske drenge skulle med på samme tur, og at de tilfældigvis boede mit hostel, så dem fik jeg en snak med samme aften, og de virkede søde og lige så spændte som mig. Vi blev hentet på hostel kl. 5.30 torsdag morgen, og kørte til en lille by for at få morgenmad, og vi begyndte at gå ved 8-9-tiden. Vi havde valgt at betale nogle bærere til at tage vores tasker, så vi kun selv bar det nødvendige, dvs. det, vi skulle bruge i løbet af dagen. Vi gik indtil 16-tiden (ca. 11 km), hvor vi nåede frem til første lejr. Teltene blev slået op, og vi hyggede i vores gruppe på 15 mand. Jeg anede ikke, hvordan maden ville være, men blev positivt overrasket. Hver aften til tea time fik vi popcorn, kiks og te, og aftensmad bestod af suppe, hovedret og igen te. Vi gik tidligt i seng, og fredag morgen (efter en kold nat) blev vi vækket med coca-te på "sengen" og derefter god morgenmad. Vi havde snakket om flere gange, at denne dag ville blive den hårdeste med 5 timers (sommetider stejl) opstigning! Det var også rigtigt hårdt, men vi nåede toppen efter 4 timer, og var lettede over, at nu var det overstået. Udsigten ud over Andes-bjergene og den tykke dis, der svævede omkring, var smuk! Vi skulle vente på alle på toppen, og det endte med at være 2 (kolde og blæsende) timer. En mand fra gruppen led under højdesygen, og var nær besvimet, da han nåede toppen. Vores to guider gav ham ilt og ekstra jakker til at varme ham. Det var ubehageligt at se på, og hans øjne var helt fjerne, men efter noget tid fik han det bedre, og vi kunne nu begynde nedstigningen, hvilket heller ikke var en sjov omgang. Især ikke fordi det ovenikøbet begyndte at regne! Så ned ad våde, glatte sten i 1,5 time, før vi nåede campen ved 14-tiden efter at have gået 15 km. Det var en kort dag, og folk var udmattede, men ikke for trætte til at nyde udsigten over de smukke bjerge. Næste morgen startede igen med coca-te i teltet kl. 5, og denne dag skulle vi gå 17 km, men det var en forholdsvis simpel og utroligt smuk rute. Vi gik i noget, der mindede om en jungle med bambus, lianer og meget stejle skrænter omkring os. Da vi kom frem til lejren om eftermiddagen, pakkede vi ud og gik en lille tur for at se Wiñay Wayna, som var en fin forsmag på Machu Picchu. Efter aftensmad var der en lille "ceremoni" for kokken og de mange bærere, der slæbte på vores ting, mad, telte osv. De små peruvianske mænd har en vild styrke, og mens vi gik og svedte og synes, det var hårdt, løb de forbi os med 20-25 kg på ryggen. Vi holdt en lille takketale og gav dem velfortjente drikkepenge. Vi gik ekstra tidligt i seng, for næste morgen skulle vi op 3.30 for at nå solopgang på vej til Machu Picchu. Det havde regnet hele natten, og jeg var bange for, det ville fortsætte om morgenen og dagen, men vi havde super godt vejr! Få skyer og høj sol, så det kunne ikke have været bedre! Machu Picchu skuffede bestemt helt ikke! Det er intet under, det er ét af verdens 7 vidundere. Det er enormt, imponerende, fascinerende og jeg kunne blive ved. Man kan slet ikke forholde sig til, hvordan det nogensinde kunne lade sig gøre at bygge! Tonstunge sten, soltempler, grave til mumier (den seneste blev fundet for bare 9 år siden!), tunneller osv. Vores guide gav en tour derinde, men jeg foretrak helt sikkert at sidde på afstand og beundre værket. Efter at have nydt Machu Picchu fik vi en velfortjent øl efter nogle temmeligt hårde dage i stedets restaurant, og så tog vi bussen ned til Aguas Calientes, hvor vi spiste frokost med hele gruppen og vores guider. Til mandag morgen kl. 7 havde jeg købt en billet til et bjerg, der hedder Wayna Picchu, som giver et smukt overblik over Machu Picchu fra den modsatte side og højere oppe, så jeg havde en overnatning i byen, og det samme havde de danske drenge, selvom de ikke skulle til Wayna Picchu. Efter frokost med gruppen badede vi i varmekilder. De var ikke specielt lækre og rene, men det var alligevel ren luksus efter 4 dage uden bad! Bagefter forkælede vi os selv med flere øl og mega god mad. Jeg stod endnu en gang op kl. 5 for at tage bussen fra Aguas Calientes op til Machu Picchu, for når man skal hen til indgangen til Wayna Picchu, går man igennem Machu Picchu. Det var en tåget morgen, men til sidst tittede solen frem, og jeg fik taget nogle gode billeder. Det tog ca. 35 min. at gå/klatre op ad bjerget, og det var virkeligt stejlt det sidste stykke, så der var reb, man kunne holde ved. Det var helt sikkert besværet og sveddråberne værd! Det gik lettere ned, men mine knæ er godt ømme efter så mange dage med høje trin op og ned, men nu er det også slut. På torsdag skal jeg i junglen og nationalparken Manu, hvilket jeg selvfølgelig også glæder mig til!

Lake Titicaca

I fredags (den 9.) tog jeg bussen til en by, der hedder Puno, som ligger lige ud til Lake Titicaca. Dér mødtes jeg med Alison om aftenen, og vi havde bestilt en tur lørdag-søndag, hvor vi skulle sejle rundt i søen og bl.a. se de her flyøer. Vi tog af sted lørdag morgen, og vi sejlede ikke længe, før vi nåede første stop, nemlig flydeøen Santa María. Vi mødte øens beboere, som tydeligvis er vant til turister. Øens præsident viste, hvordan de laver øerne og det er helt imponerende! Øen er ikke tykkere end en halv meter. Beboerne bærer meget farverigt tøj og er meget åbne og snaksalige. Vi sejlede videre til næste flydeø i en båd lavet af siv og træ - den slags de selv bruger til at sejle rundt i. Næste ø var lidt mere moderne, for de havde toiletter! Uden skyl selfølgelig... Derefter gik turen til Amantaní, hvor vi fik tildelt en familie, hvor vi skulle overnatte. Tilfældigvis skulle Alison og jeg sove hos øens præsident. Efter frokost og en lur vandrede vi til øens højeste punkt, det gamle Inca-tempel Pachitata (Fader Jord på aymara), hvor vi skulle se solnedgangen. Dagen efter startede med en meget gyngende sejltur til endnu en ø, hvor vi igen vandrede til toppen, hvor vi spiste frokost. Vi fik lækker ørred, som lever i Lake Titicaca, men som åbenbart originalt blev importeret fra Canada, og det underlige er, at de forskellige øers beboerne ikke fisker. Det var sidste stop på turen, og så var det tilbage til Puno, som varede 3 timer i båd. I Puno nåede jeg bussen til Cuzco ved 16-tiden, og den eneste bus, der kørte på det tidspunkt, var den lokale bus. Det er en rigtigt skodbus uden toilet og som gør stop hele tiden. Jeg skulle have været tilbage i Cuzco kl. 22.30, men var i stedet fremme 24.30, hvilket er, hvad der sker, når man betaler 30 kr. for en bustur på 7 timer! I dag står programmet bare på afslapning og opladning til Inca Trail. Jeg skal et smut på det skønne gringo-paradis San Pedro marked i dag for at købe cocablade til Machu Picchu, og senere i dag skal jeg møde min gruppe til Inca Trail, så det bliver vildt spændende. Jeg håber, det er en god gruppe! Så i morgen (meget tidligt) går turen mod Machu Picchu. Inca Trail'et er 83 km langt, og vi er fremme på Machu Picchu på søndag, og jeg er så spændt!

Cañon del Colca - verdens dybeste canyon!

Hej igen! Jeg elsker Peru! Og jeg har heldigvis vænnet mig til højden her i landet, så ingen Potosí/La Paz gentagelse (forhåbentlig! 7-9-13!) I onsdags (d. 31.) var der Halloweenfest på mit hostel, og Alison, som jeg mødte i Bolivia, kom forbi, og det var et skønt og sjovt gensyn! Vi havde aftalt at tage til Cañon del Colca (engelsk: Colca Canyon) sammen i weekenden, og torsdag nat kl. 3.30 blev jeg hentet af en bus på hostellet, som kørte os mod Cañon del Colca. Den ligger ca. 160 km fra Arequipa og er mere end dobbelt så dyb som Grand Canyon med sine over 3.400 meter, og er kendt som verdens dybeste canyon! Vi ankom til landsbyen Chivay ved 7-tiden, hvor vi fik morgenmad og kørte videre til et sted, hvor man kan se condors. Vi så desværre ingen af de enorme fugle tæt på, men kun to på afstand. Derefter begyndte vi en mega hård nedstigning med semitunge rygsække i 35 graders varme. Vi vandrede i ca. 4 timer, før vi nåede bunden af canyonen og vores første hostel. Vi havde resten af dagen og aftnen fri og fik en velfortjent øl, før vi gik udmattede i seng kl 21.30 efter at have tjekket værelset for skorpioner! Super rart at få at vide 5 min. inden man skal i seng, at der kan være sådan nogle bæster på værelserne... Lørdag morgen startede med pandekager, frugt og coca-te kl. 8.30, og så gik vi mod Oasis, som bogstaveligt talt er en grøn og frodig oase midt i den ellers tørre canyon. Denne gang gik vi ca. 3 timer, igen i 35 graders varme, og da vi ankom til vores hostel i Oasis, skiftede vi straks til badetøj og tog en dukkert i poolen. Senere spillede drengene fodbold, og vi piger tog billeder og drak mojitos! Om aftnen fik vi god mad, mere øl og hyggede omkring bålet. Vi gik igen tidligt i seng, for søndag startede kl. 5 med opstigningen! Vores guide havde fortalt os flere historier om dødsulykker i canyonen, så vi var selvfølgelig pænt nervøse! Pepe, vores guide, var af sted med en gruppe for 2 mdr. siden, hvor en pige døde foran øjnene på ham. Hun havde det skidt, så hun red på et muldyr op, men dyret mistede fodfæstet og gled ned ad skrænten. Muldyret overlevede, men pigen gjorde ikke, og Pepe skulle så fortælle pigens bror og kæreste, der ventede på toppen, at hun altså døde. Igen, uønsket og forfærdelig viden! Anyway, vi begyndte at gå inden solen var stået op, og vi så den først komme op bag bjerget en halv time inden toppen, så vi vandrede i en behagelig temperatur. Vi havde ingen rygsække på, for dem havde vi fået på ryggen af et muldyr, og det var mega rart ikke at skulle slæbe på sine ting. Desuden tyggede vi coca-blade som en slags energi booster, og jeg ved ikke om det var temperaturen, ingen rygsæk, cocabladene eller alle tre ting, men opstigningen var slet ikke slem! Jeg var nærmest lettet over hvor "nemt" det var. Jeg nåede toppen på 2,5 timer, mens drengene i min gruppe gjorde det på halvanden! Vi tog en masse billeder på toppen og skulle videre hen og have morgenmad i en lille landsby, før vi tog videre til hhv. det højeste punkt på turen (5.000 m), hot springs og frokost (buffet!) Jeg var tilbage på hostel i Arequipa kl. 18, og var ret træt, men endte alligevel med at fejre og feste på hostellet. Aftnen efter (i går) gik turen til Cuzco, hvor jeg regner med at have nogle afslappende dage, før Alison og jeg tager til Puno fredag og lørdag videre til Lake Titicaca, hvor vi skal se de her flydeøer af siv, der er i søen. Det bliver ret cool, tror jeg! Det var det for nu - hav det godt!

Nyder livet i Chile

Det er vist ved at vaere paa tide med en opdatering, kan jeg se! Der er sket meget siden sidst. I det sidste indlaeg fortalte jeg, at jeg skulle til Mendoza i det vestlige Argentina. Det var en hyggelig by, og vi havde godt vejr det meste af tiden og heldigvis ogsaa den dag, hvor vi tog paa vintur! Vi tog den lokale bus hen til cykeludlejerlegenden Mr. Hugo. Skoen mand (som endte med at give os tre flasker gratis vin, da vi kom tilbage med cyklerne ;)). Jeg var som sagt af sted med Chris, og vi moedte en flok mennesker paa den ene vingaard, som vi endte saa med at foelges med resten af turen. Det var en rigtigt god dag med god roedvin, hoej sol og solbraendte skuldre og laar. Vi blev nogle dage i Mendoza og tog saa videre til Santiago, hvor Chris og jeg var i ca. en uges tid. Jeg var ret vild med byen, menneskene, bylivet og ikke mindst det store marked (toej, frugt, groentsager, koed osv.), der var aabent hver dag! Vi boede paa et ret godt hostel, og startede foerste aften med en vild pubcrawl, der bl.a. boed paa Jordskaelv-drinken, der bestod af Fernet Branca, en slags likoer og ananasis! Brr... Vi moedte nogle af gutterne fra vinturen i Mendoza paa hostellet, og sammen besluttede vi os for at benytte os af en free walking tour rundt i byen, og ellers noed vi bare vejret de dage, det var godt, og det hjalp gevaldigt paa kuloeren :) Efter at have rejst sammen i 17 dage floej Chris tilbage til New Zealand soendag den 21. oktober, hvor jeg tog ned til Pucón i det sydlige Chile. Inden afgang moedte jeg en australsk pige paa hostellet, som ogsaa skulle til Pucón, saa vi fulgtes og boede paa samme hostel sammen med et amerikansk par, som hun havde moedt i Arica (i det nordlige Chile og som er min naeste destination, hvilket bliver en dejlig bustur paa ca. 30 timer). Vi boede paa det hyggeligste lille hostel i Pucón (10 timer fra Santiago), og selve byen var lige saa hyggelig. Husene er af trae og minder mest om danske sommerhuse med pejs og hele molevitten. Foerste dag (mandag) regnede det hele tiden, saa en af fyrene, der arbejder paa hostellet, foreslog en vinsmagning om aftenen, hvilket vi da syntes, var en mega god idé! Det endte med ca. 1 flaske vin til hver og saa var jeg klar til at gaa i seng... Vi skulle forholdsvist tidligt op naeste morgen for at besoege nationalparken en times tid fra byen. Jeg anede ikke rigtigt, hvad jeg gik ind til, saa jeg taenkte, at mine Nike Free's ville vaere et godt valg, fordi vi skulle gaa meget, men da vi saa ankom, viste det sig, at jeg nok skulle have valgt vandrestoevlerne, for vi endte med at gaa rundt i mudder i 5,5 timer... Ja, men det gik nu fint nok - jeg gled (overraskende) ikke og naturen var smuk med soer, store traer groenne af mos og lidt sne. Om aftenen tog vi ud at spise paa den bedste restaurant, noed en god burger og en kold fadoel - lige hvad man traengte til! Dagen efter (onsdag) startede tidligt - op kl. 6.20, for nu skulle vi til det, der var grunden til vores ophold i byen; nemlig at bestige vulkanen Villarica! Vi moedte 6.45, fik alt vores gear og tog af sted super spaendte og lidt nervoese! I bussen moedte jeg en fyr fra USA, som havde vaeret i byen i en uge, hvor han bare ventede paa godt vejr, saa han kunne op paa toppen af vulkanen. Det saa lidt skidt ud, da vi kom af sted - det var overskyet og begyndte at sne, da vi naede bunden af vulkanen, saa vi ventede 45 min., og saa kunne vi endelig se solen og blaa himmel! Vores guider sagde, at de selvfoelgelig ikke kunne garantere sol og blaa himmel hele turen, men dem, der havde lyst til at proeve, kunne tage af sted. De fleste (mig inkl.) sagde ja, og begyndte at vandre. Det foerste stykke var ret stejlt, og solen varmede godt, men da vi naede foerste pitstop (morgenmad), begyndte det at blaese op og vaere lidt overskyet. Det naeste lange stykke tid var lidt ubehageligt pga. kulden, blaesten og saa sneede det ogsaa lidt. Jeg formaaede dog at nyde udsigten paa vej til naeste pitstop (frokost), og vejret klarede op og fik havde hoej sol naesten resten af vejen, men da vi kom taet paa toppen blaeste det ret kraftigt og temperaturen sagde ca. -10 grader. Vi blev kun paa toppen i 10 min. for at tage billeder, fordi det blaeste saa meget, men hold nu op, det var smukt! Det var alle 5 timers slid vaerd! Vi kunne desvaerre ikke se sprudlende lava, kun roegen, men paa det tidspunkt var jeg egentlig lidt ligeglad, for nu kom naeste bekymring: jeg skulle jo ogsaa ned igen! Man gaar nemlig ikke ned, men glider paa numsen og et plastiksaede... Jeg forklarede guiderne, at jeg var lidt nervoes, for vulkanen er daelme stejl, men de var super soede og forsikrede mig om, at det nok skulle gaa. De foerste begyndte at glide ned og jeg kunne se, at det faktisk ikke saa saa farligt ud, som jeg havde forestillet mig. Den foerste halvdel gled vi ned uden saedet, for det goer, at man faar mere fart paa. Det var mega sjovt og jeg endte med at grine hele vejen ned og raabte 'hurtigere, hurtigere!' Da man kom ned for enden af vulkanen efter en times tid, var jeg helt oppe at koere og var mega stolt af mig selv for at have proevet det vildeste i mit liv! Vi tog tilbage til bureauet, hvor vi betalte turen og de gav oel. Det var en helt utrolig oplevelse, som jeg aldrig vil glemme, og jeg er saa glad for, at jeg gjorde det! Om aftenen var der kaempe barbecue/fest paa hostellet og vi tog videre til fest, hvor vores guider ogsaa var. I gaar, torsdag, var jeg en tur i de laekreste hot springs, og om aftenen tog jeg saa til Valparaíso, hvor jeg er indtil soendag, hvor jeg som sagt tager til videre til Arica nordpaa. Valparaíso er to timer fra Santiago og virker til at vaere en smuk, farverig havneby. I morgen tager jeg paa en free walking tour rundt i byen, hvilket jeg er ret spaendt paa ud fra de billeder, jeg har set hos andre backpackers. Kan I have det godt, allesammen! Kaerlighed herfra <3

En hilsen fra Córdoba inden jeg tager til Mendoza og derefter Santiago, Chile. Buenos Aires var skøn og jeg hyggede mig med den danske pige og hendes roommates, og efter en uge der tog jeg til Rosario, hvor jeg blev et par dage. Byen var egentlig hyggelig nok, og jeg fik set hvor Che Guevara blev født, men vejret var ikke specielt godt, desværre! Det regnede og var helt gråt den dag, jeg tog på sightseeing i byen. Tidligt næste morgen tog jeg til Córdoba. Det er en rigtig dejlig by, hvor der er egentlig er nok at se og lave, og vejret var så godt de første par dage, men nu har det regnet i 3 dage, så i aften tager jeg videre og håber på sol i Mendoza! Jeg har boet på et mega fedt hostel, hvor der virkelig har været gang i den med musik, øl og fest! Jeg mødte endnu en dansker, som er taget videre igen, men jeg rejser videre med en fyr fra New Zealand, Chris, som også skal til Santiago. I fredags ankom en flok gutter fra Chile for at fejre en af dem, der skal giftes! De gav den fuld gas med alkohol, sang og dans! I lørdags havde de bestilt VIP-bord på et fancy diskotek, og sørme så om de ikke gav Chris og mig lov til at joine dem! Vi fik sushi og gratis drikkevarer - det var en mega god aften! Der er helt stille på hostellet efter de tog af sted :P Vi har ikke lagt de vildt planer for Mendoza endnu, men vi skal helt sikkert leje et par cykler og besøge nogle vingårde og smage en masse god vin :) Take care!

Farvel Bolivia! Hej Argentina!

Så blev det tid til 3. opdatering! Jeg er nu i Buenos Aires, som er en fantastisk, travl og larmende storby! Men for at starte med begyndelsen tog jeg fra Uyuni til Tupiza, hvor jeg sammen med en australsk pige og en fransk gut tog på en tur omkring byen. Turen var en triatlon, hvilket vil sige, at vi først kørte 3-4 timer i jeep, red på heste (!!) i 2,5 time og til sidst kørte ned ad et bjerg på mountainbike i en time. Det var så fedt det hele! Landskabet er utroligt og kendt som Bolivias vilde vest, hvor Butch Cassidy og Sundance Kid levede. Det var min første ridetur nogensinde, så jeg var lidt nervøs, men hesten var så sød og rolig, og detalje: jeg havde glemt, jeg er allergisk over for heste, ups :P Men det gik! Og mountainbike-turen var for vild! Man var nødt til at holde på bremsen hele vejen ned, men det var så sjovt! Dagen efter tog jeg til Villazón, som ligger lige til den argentinske grænse og så videre til Salta, hvor jeg for første gang rigtigt oplevede Argentina. Jeg kom smertefrit over grænsen, og kunne se tilbage på Bolivia som et overstået og uforglemmeligt kapitel! Salta er en forholdsvis stor by, og jeg endte med at være der 2 nætter. Dagen efter ankomst mødte jeg et hollandsk par på mit hostel og vi gik lidt rundt i byen, og besluttede os for at besøge et udsigtspunkt, så i 35 graders varme gik vi 1070 trin - puuuh! Dagen derpå tog jeg på en tur til en lille by, Cachi, og vejen derhen var det smukkeste. Naturen bød på kaktusser i hobetal samt vilde vicuñas, som er en slags lama. Da vi kom til byen, skulle vi have frokost, og Argentina er jo kendt for kød og grill, så jeg fik selvfølgelig serveret en lammekølle på størrelse med halvdelen af mit hoved! Jeg spiste næsten op!! I løbet af dagen begyndte det at blæse op, og da vi kom tilbage til Salta var der vild storm og der lå palmetræer mange steder. Der var stadig 35 grader og pga. tørke var der skovbrand i udkanten af byen! Jeg tog til Buenos Aires dagen efter med luksusbus (film, god mad og vin) og efter 19 timer var jeg fremme! Om aftenen mødtes jeg med en dansk pige, som studerer her, og som vil vise mig rundt de kommende dage, så det er cool. I eftermiddags kom vi tilbage til BA efter at have tilbragt weekenden i Puerto Iguazú, hvor der er det smukkeste vandfald! Det var mig, Melissa (den danske pige), Max (hendes roommate) og Pauline, som vi mødte på bussen. Vi tog af sted fredag eftermiddag og var fremme lørdag morgen, hvor vi tog til Parque Nacional Iguazú, som er den argentinske side af vandfaldet. Vi var der i 8 timer, for det var bare så smukt! Vi tog en tur i speedbåd og kom næsten helt under et af vandfaldene (bikini var et must!) og vi tog utallige billeder! Søndag besøgte vi den brasilianske side, som giver et større overblik over vandfaldet. Turen startede lidt dumt, for jeg havde lidt problemer med at komme ind. Da jeg krydsede grænsen fra Bolivia, fik jeg åbenbart ikke et indgangsstempel - af en eller anden grund! Det kostede mig så ca. 300 kr., da vi skulle til Brasilien! Buschaufføren og grænsevagten grinede ad mig bag min ryg, og jeg var skide sur, men var nødt til at styre mig. Der lærte jeg lige hvor fucked up landet ordensmagt og økonomi er! De mænd har sikkert købt sig en god flaske whisky for de penge! MEN da vi kom af sted og så vandfaldet fra en anden vinkel glemte jeg det lidt og nød synet! SÅ smukt!! Vi tog hjem mandag eftermiddag, så vi havde en hel dag i Puerto Iguazú, hvor vi besøgte Punto de Tres Fronteras, hvor Argentina, Brasilien og Paraguay mødes! Vejret var perfekt alle 3 dage - 30 grader! Derefter tilbage til BA, hvor her er mega koldt! Jeg sover i Melissas lejlighed indtil jeg tager videre, hvilket nok er i weekenden. Det bliver enten til Rosario, kendt som Che Guevarras fødested, eller Puerto Madryn hvor man kan se hvaler og pingviner. Der er så mange valgmuligheder :) Hav det godt

Saa kom 2. opdatering endelig! Beklager ventetiden!
Jeg tog afsked med min skoenne vaertsfamilie i mandags efter at have boet hos dem i en maaned, og det har bare vaeret en helt fantastisk oplevelse! De har kun vaeret aabne, venlige, ydmyge og som en familie for min i al den tid, saa jeg vil virkelig gerne tilbage og besoege dem igen. Jeg haaber, jeg kan finde lidt tid i november efter at have besteget Machu Picchu (oh yes, jeg skal paa en haard 4 dages hike!) og efter at have krydset Lake Titicaca. Det maa jeg lige se, naar tiden naermer sig!
Ellers har jeg det fantastisk! I slutningen af august tog jeg til Potosí, som er verdens hoejeste by med 4.060 meter! Planen var at tage ned i soelvminerne, men fordi jeg blev saa syg pga. hoejden, blev det desvaerre ikke til noget. Byen var virkelig ikke noget specielt, og de fleste backpackers tager dertil for at besoege minerne, men mit besoeg dér var ikke helt saa skidt, at det ikke var godt for noget! Jeg moedte to soede britiske piger, som jeg gik rundt i byen med, og den ene arbejder nu i Araquipa i Peru, saa planen paa laengere sigt er at besoege hende. Paa hostellet moedte jeg Phil, fin gut fra England, som jeg bare klikkede med! Han skulle tilfaeldigvis til Sucre samme tid som mig, saa vi fulgtes ad, og endte med at tage til La Paz sammen. Jeg var stadig syg, men vi formaaede alligevel at faa set noget af byen (og han fejrede sin foedselsdag ved at cykle ned ad "Verdens farligste vej")! La Paz er en stor, larmende, men dejlig by! Efter La Paz tog jeg tilbage til Sucre, hvor jeg holdt afskedsgrill med familien, og den sidste aften fejrede vi nede i centrum, hvor folk varmede op til den traditionelle festival!
Den sidste dag tog jeg ogsaa til det store marked, Tarabuco, som er et par timer fra Sucre. Dér moedte jeg nogle dejlige mennesker - bl.a. to par, der rejser verden rundt i hhv. 13 og 18 mdr.! Puuh, jeg blev misundelig! Og en pige, der ogsaa rejser alene, saa vi aftalte at tage til Uyuni sammen, hvor jeg befinder mig nu. I eftermiddags (torsdag den 13.) kom vi tilbage til hostellet efter 3 dage paa farten rundt omkring Uyuni. Vi startede tirsdag formiddag (chauffoer + 6 backpackers) med at besoege tog-kirkegaarden. Det er gamle, rustne togsaet, der er blevet efterladt i oerknen - det var ret sjovt at se! Derefter tog vi til Salar de Uyuni, som er verdens stoerste saltoerken (der eksporteres mange mio. tons salt hvert aar). Det var et ubeskriveligt syn! Hvidt saa langt oejet raekker, og det lignede naesten et snelandskab med sneklaedte bjerge/vulkaner i baggrunden. Om et par mdr. naar sommeren begynder, begynder regntiden ogsaa, og saa er hele saltoerkenen forvandlet til en saltsoe! Vi tog en masse billeder (det var svaert at lade vaere!), og solen var saa skarp, saa faktor 45 kom i brug ;) Omraadet er sindssygt stort, saa vi koerte meget den dag for at ankomme til de naeste destinationer, som var hhv. et bjerg med op til 6-meter hoeje kaktusser, og det hotel hvor vi skulle sove. Murstene, pillerne der holdt taget og sengene var lavet af salt, saa det var en ret speciel fornemmelse at vaere der.
Onsdag morgen stod vi mega tidligt op og forlod hotellet inden solopgang kl. 6. Vi havde en ret stram tidsplan den dag - vi skulle igen koere ret langt, og vi havde mange ting at se. Vi saa flere lagunaer, hvor 3 forskellige slags flamingoer holder til. Det var et vildt syn! Vi koerte forbi en orken, der hedder Salavador Dalí oerknen, fordi den er fuld af vulkanske sten, der kunne vaere taget ud af et Dalí-maleri! Til sidst besogte vi en dejlig varmekilde, hvor man kunne bade, og vi koerte op paa toppen af en vulkan, der havde sprudlende geysere paa toppen. Det var som at vaere paa en anden planet. Dagen endte paa et hotel i midten af no where, hvor man kunne faa et varmt bad (5 minutter) og hvor der kun var elektricitet fra 19-21.30 ;) I dag skulle vi "bare" se nogle oldgamle vaegmalerier og besoege Laguna Colorada (den roede laguna), hvor flamingoerne var mere lyseroede end noget andet sted! Chauffoeren fortalte, at man om sommeren kan opleve 40.000 flamingoer dér!
Alt i alt har det vaeret nogle fantastiske dage med ubeskrivelige syn og godt selskab! I morgen gaar turen til Tupiza og derefter laengere sydpaa til Argentina. Planen er at besoege en dansk pige i Buenos Aires, som jeg er kommet i kontakt med paa en backpacker-hjemmeside. Hun studerer dér i oejeblikket, og vi tager saa over mod den brasilianske side til en by, der hedder Puerto Iguazú for at se det stoerste og smukkeste vandfald. Jeg kan ikke vente!
Jeg haaber, I alle har det godt! Det har jeg i hvert fald!!

Mange tanker, Mette <3

Foerste opdatering!!

Hej allesammen!
Saa er jeg kommet sikkert til Sucre, hvor jeg skal tilbringe det naeste stykke tid. Jeg landede i Santa Cruz den 8. efter at have vaeret paa farten i maaange timer! Jeg tjekkede ind paa hostel med det samme for at pleje min traette krop og hoved. Jeg gik en lille tur rundt i byen - den var ikke specielt stor, men der var en fin plads og kirke, og vejret var helt fantastisk!
I gaar steg jeg saa paa en bus mod Sucre - det skulle tage smaa 17 timer med knap saa behagelige saeder og meget ujaevne veje, saa det er rart at vaere fremme nu! Jeg bor hos Martha og hendes familie i udkanten af Sucre, men det tager ikke mere end 5 minutter at komme til centrum med taxa. I morgen vil jeg lige udforske centrum og laese om, hvad der ellers er at se i byen. Jeg moedte to marokanske piger paa bussen, som jeg skal moedes med en dag og se os lidt omkring.
Det var vist det for denne gang - bare endnu et livstegn :)

Mange tanker fra mig!