Cañon del Colca - verdens dybeste canyon!

Hej igen! Jeg elsker Peru! Og jeg har heldigvis vænnet mig til højden her i landet, så ingen Potosí/La Paz gentagelse (forhåbentlig! 7-9-13!) I onsdags (d. 31.) var der Halloweenfest på mit hostel, og Alison, som jeg mødte i Bolivia, kom forbi, og det var et skønt og sjovt gensyn! Vi havde aftalt at tage til Cañon del Colca (engelsk: Colca Canyon) sammen i weekenden, og torsdag nat kl. 3.30 blev jeg hentet af en bus på hostellet, som kørte os mod Cañon del Colca. Den ligger ca. 160 km fra Arequipa og er mere end dobbelt så dyb som Grand Canyon med sine over 3.400 meter, og er kendt som verdens dybeste canyon! Vi ankom til landsbyen Chivay ved 7-tiden, hvor vi fik morgenmad og kørte videre til et sted, hvor man kan se condors. Vi så desværre ingen af de enorme fugle tæt på, men kun to på afstand. Derefter begyndte vi en mega hård nedstigning med semitunge rygsække i 35 graders varme. Vi vandrede i ca. 4 timer, før vi nåede bunden af canyonen og vores første hostel. Vi havde resten af dagen og aftnen fri og fik en velfortjent øl, før vi gik udmattede i seng kl 21.30 efter at have tjekket værelset for skorpioner! Super rart at få at vide 5 min. inden man skal i seng, at der kan være sådan nogle bæster på værelserne... Lørdag morgen startede med pandekager, frugt og coca-te kl. 8.30, og så gik vi mod Oasis, som bogstaveligt talt er en grøn og frodig oase midt i den ellers tørre canyon. Denne gang gik vi ca. 3 timer, igen i 35 graders varme, og da vi ankom til vores hostel i Oasis, skiftede vi straks til badetøj og tog en dukkert i poolen. Senere spillede drengene fodbold, og vi piger tog billeder og drak mojitos! Om aftnen fik vi god mad, mere øl og hyggede omkring bålet. Vi gik igen tidligt i seng, for søndag startede kl. 5 med opstigningen! Vores guide havde fortalt os flere historier om dødsulykker i canyonen, så vi var selvfølgelig pænt nervøse! Pepe, vores guide, var af sted med en gruppe for 2 mdr. siden, hvor en pige døde foran øjnene på ham. Hun havde det skidt, så hun red på et muldyr op, men dyret mistede fodfæstet og gled ned ad skrænten. Muldyret overlevede, men pigen gjorde ikke, og Pepe skulle så fortælle pigens bror og kæreste, der ventede på toppen, at hun altså døde. Igen, uønsket og forfærdelig viden! Anyway, vi begyndte at gå inden solen var stået op, og vi så den først komme op bag bjerget en halv time inden toppen, så vi vandrede i en behagelig temperatur. Vi havde ingen rygsække på, for dem havde vi fået på ryggen af et muldyr, og det var mega rart ikke at skulle slæbe på sine ting. Desuden tyggede vi coca-blade som en slags energi booster, og jeg ved ikke om det var temperaturen, ingen rygsæk, cocabladene eller alle tre ting, men opstigningen var slet ikke slem! Jeg var nærmest lettet over hvor "nemt" det var. Jeg nåede toppen på 2,5 timer, mens drengene i min gruppe gjorde det på halvanden! Vi tog en masse billeder på toppen og skulle videre hen og have morgenmad i en lille landsby, før vi tog videre til hhv. det højeste punkt på turen (5.000 m), hot springs og frokost (buffet!) Jeg var tilbage på hostel i Arequipa kl. 18, og var ret træt, men endte alligevel med at fejre og feste på hostellet. Aftnen efter (i går) gik turen til Cuzco, hvor jeg regner med at have nogle afslappende dage, før Alison og jeg tager til Puno fredag og lørdag videre til Lake Titicaca, hvor vi skal se de her flydeøer af siv, der er i søen. Det bliver ret cool, tror jeg! Det var det for nu - hav det godt!