Inca Trail, Machu Picchu og Wayna Picchu

ENDELIG! Machu Picchu! Det, som jeg havde ventet på med spænding i mange mange måneder! Jeg havde jo valgt Inca Trail, fordi det skulle være en hård og udfordrende, men smuk vej til et af verdens syv vidundere. Jeg var til briefing hos rejsebureauet i Cuzco onsdag aften og kunne se, at 4 danske drenge skulle med på samme tur, og at de tilfældigvis boede mit hostel, så dem fik jeg en snak med samme aften, og de virkede søde og lige så spændte som mig. Vi blev hentet på hostel kl. 5.30 torsdag morgen, og kørte til en lille by for at få morgenmad, og vi begyndte at gå ved 8-9-tiden. Vi havde valgt at betale nogle bærere til at tage vores tasker, så vi kun selv bar det nødvendige, dvs. det, vi skulle bruge i løbet af dagen. Vi gik indtil 16-tiden (ca. 11 km), hvor vi nåede frem til første lejr. Teltene blev slået op, og vi hyggede i vores gruppe på 15 mand. Jeg anede ikke, hvordan maden ville være, men blev positivt overrasket. Hver aften til tea time fik vi popcorn, kiks og te, og aftensmad bestod af suppe, hovedret og igen te. Vi gik tidligt i seng, og fredag morgen (efter en kold nat) blev vi vækket med coca-te på "sengen" og derefter god morgenmad. Vi havde snakket om flere gange, at denne dag ville blive den hårdeste med 5 timers (sommetider stejl) opstigning! Det var også rigtigt hårdt, men vi nåede toppen efter 4 timer, og var lettede over, at nu var det overstået. Udsigten ud over Andes-bjergene og den tykke dis, der svævede omkring, var smuk! Vi skulle vente på alle på toppen, og det endte med at være 2 (kolde og blæsende) timer. En mand fra gruppen led under højdesygen, og var nær besvimet, da han nåede toppen. Vores to guider gav ham ilt og ekstra jakker til at varme ham. Det var ubehageligt at se på, og hans øjne var helt fjerne, men efter noget tid fik han det bedre, og vi kunne nu begynde nedstigningen, hvilket heller ikke var en sjov omgang. Især ikke fordi det ovenikøbet begyndte at regne! Så ned ad våde, glatte sten i 1,5 time, før vi nåede campen ved 14-tiden efter at have gået 15 km. Det var en kort dag, og folk var udmattede, men ikke for trætte til at nyde udsigten over de smukke bjerge. Næste morgen startede igen med coca-te i teltet kl. 5, og denne dag skulle vi gå 17 km, men det var en forholdsvis simpel og utroligt smuk rute. Vi gik i noget, der mindede om en jungle med bambus, lianer og meget stejle skrænter omkring os. Da vi kom frem til lejren om eftermiddagen, pakkede vi ud og gik en lille tur for at se Wiñay Wayna, som var en fin forsmag på Machu Picchu. Efter aftensmad var der en lille "ceremoni" for kokken og de mange bærere, der slæbte på vores ting, mad, telte osv. De små peruvianske mænd har en vild styrke, og mens vi gik og svedte og synes, det var hårdt, løb de forbi os med 20-25 kg på ryggen. Vi holdt en lille takketale og gav dem velfortjente drikkepenge. Vi gik ekstra tidligt i seng, for næste morgen skulle vi op 3.30 for at nå solopgang på vej til Machu Picchu. Det havde regnet hele natten, og jeg var bange for, det ville fortsætte om morgenen og dagen, men vi havde super godt vejr! Få skyer og høj sol, så det kunne ikke have været bedre! Machu Picchu skuffede bestemt helt ikke! Det er intet under, det er ét af verdens 7 vidundere. Det er enormt, imponerende, fascinerende og jeg kunne blive ved. Man kan slet ikke forholde sig til, hvordan det nogensinde kunne lade sig gøre at bygge! Tonstunge sten, soltempler, grave til mumier (den seneste blev fundet for bare 9 år siden!), tunneller osv. Vores guide gav en tour derinde, men jeg foretrak helt sikkert at sidde på afstand og beundre værket. Efter at have nydt Machu Picchu fik vi en velfortjent øl efter nogle temmeligt hårde dage i stedets restaurant, og så tog vi bussen ned til Aguas Calientes, hvor vi spiste frokost med hele gruppen og vores guider. Til mandag morgen kl. 7 havde jeg købt en billet til et bjerg, der hedder Wayna Picchu, som giver et smukt overblik over Machu Picchu fra den modsatte side og højere oppe, så jeg havde en overnatning i byen, og det samme havde de danske drenge, selvom de ikke skulle til Wayna Picchu. Efter frokost med gruppen badede vi i varmekilder. De var ikke specielt lækre og rene, men det var alligevel ren luksus efter 4 dage uden bad! Bagefter forkælede vi os selv med flere øl og mega god mad. Jeg stod endnu en gang op kl. 5 for at tage bussen fra Aguas Calientes op til Machu Picchu, for når man skal hen til indgangen til Wayna Picchu, går man igennem Machu Picchu. Det var en tåget morgen, men til sidst tittede solen frem, og jeg fik taget nogle gode billeder. Det tog ca. 35 min. at gå/klatre op ad bjerget, og det var virkeligt stejlt det sidste stykke, så der var reb, man kunne holde ved. Det var helt sikkert besværet og sveddråberne værd! Det gik lettere ned, men mine knæ er godt ømme efter så mange dage med høje trin op og ned, men nu er det også slut. På torsdag skal jeg i junglen og nationalparken Manu, hvilket jeg selvfølgelig også glæder mig til!